Søg
  • Carrie Lautrup

Hun lo ved sig selv

”Hvor er Sara, din kone?” spurgte mændene. ”Inde i teltet,” svarede Abraham. Da sagde Herren: ”Næste år ved denne tid kommer jeg igen, og da har Sara født en søn!” Sara stod i teltdøren bagved og hørte det hele. Både hun og Abraham var gamle, og hun vidste jo godt, at hun var alt for gammel til at få børn. Hun lo ved sig selv og tænkte: ”Skulle jeg virkelige opleve den glæde, nu da både jeg og min mand er blevet for gamle til den slags?” Da sagde Herren til Abraham: ”Hvorfor ler Sara og tænker, at hun umuligt kan få et barn? Skulle noget være umuligt for Gud? Næste år ved denne tid kommer jeg igen, og da har Sara en søn!” Da Sara hørte det, blev hun bange og forsvarede sig. ”Jeg lo ikke!” løj hun. ”Jo, du gjorde!” svarede Herren.

1 Mos 18,9-15

Jeg har mange gange hørt prædikanter fortælle, hvordan Sara i denne historie grinede ad Gud i vantro. At hun blev irettesat, fordi hun lo. De fremhæver i historien, at det udelukkende var Abrahams tro, der var til at få øje på. Men sådan ser jeg det ikke.

Sara troede Gud, står der i min bibel. Derfor fik hun kraft til at blive mor. Men hvis det ikke er udtryk for vantro, hvordan kan man så forstå Saras latter?

Jeg læste historien om Abraham og Sara igennem igen – med fokus på det, Sara bidrager med til fortællingen. Fra kapitel 12 til kapitel 21. Og så slog det mig, da jeg læste

”Nej, det er Sara, der skal føde din søn!” svarede Gud, ”og du skal kalde ham Isak.”

1 Mos 17,19

Og Ivar Larsens note i min bibel: ”Det betyder latter.’” Direkte oversat betyder Isak faktisk: ”han vil le”. Måske var Saras latter ikke udtryk for hån, men et tegn på åndelig indsigt? Var det profetisk – et visdomsord? Et kundskabs ord om, at Gud og Abraham allerede havde aftalt navnet? En åndelig respons, hendes indre gav til profetien om, at hun skulle være mor?

Kan det være, at hendes latter viser, at udholdenhed i tro ikke behøver at være trist? At der er glæde og latter i ventetiden? Og at man faktisk kan have det sjovt, når Gud tager hånd om omstændighederne? Herren velsignede Sara, som han havde lovet: Hun blev gravid og fødte Abraham en søn i hans alderdom – på det tidspunkt, som Gud havde sagt. Abraham kaldte sin søn Isak. På ugedagen efter fødslen omskar Abraham sin søn Isak, sådan som Gud havde pålagt ham. Abraham var på det tidspunkt 100 år gammel.

Ved den lejlighed sagde Sara: ”Gud har fået mig til at le! Og alle, som hører om det her, vil le sammen med mig. Hvem ville have drømt om, at jeg nogen sinde skulle få et barn? Ikke desto mindre har jeg født Abraham et barn i hans alderdom.”

1 Mos 21,1-7

Til eftertanke

Hvad vil Gud sige til dig om Sara og latter?

13 visninger
Vil du læse mere? Køb en bog her.

Bækkely

Vester Vejrupvej 9, Vibæk

6740 Bramming, Denmark

©2019 by Bækkely Psykologpraksis. Proudly created with Wix.com