Søg
  • Carrie Lautrup

Herlighedsteologi eller Korsteologi?

Opdateret: juli 30

I en tidligere indlæg skrev jeg:

Disse ord og Abrahams historie får mig til at sætte spørgsmålstegn ved noget, vi i vores (karismatiske) menigheder bruger næsten som et mantra: Hvis du beder i tro, vil Gud give det til dig.


Forstår vi det rigtigt? For det jeg synes, jeg er blevet undervist om er, at jeg skal lære Guds ord, for at jeg kan have tro.


Det kan være, at det ikke er på dagsordenen i din kirke. Måske er du ikke karismatisk. Så kan det være, du gerne vil høre lidt fra Martin Luther? For han har også været blandet ind i denne vandring gennem spørgsmålet om, hvad tro egentlig er for noget.


Herlighedsteologi og Fremgangsteologi

Jeg er blevet beskyldt for at tilslutte mig herlighedsteologien, fordi jeg tror på, at alle Guds løfter er gældende for kirken i dag. At vi skal leve ud fra, hvad Bibelen siger, bekende vores tro, bede for syge og forvente Guds indgriben. Men jeg vidste ikke, hvad herlighedsteologi var for noget. Så jeg var nødt til at undersøge, hvad det betød.


Det viser sig, at udtrykket kommer fra Martin Luther. Herlighedsteologi (theologia gloriae) betyder, at man ”vil kende Guds usynlige væsen ud fra hans gerninger i det skabte.” Det vil sige, at man søger at se Gud gennem det, han gør. Det man kan se. Det, som beviser, at Gud er til. Når vi ser noget i vores verden, er det et udtryk for Gud. Når vi så fastholder, at Gud kun er god, så er det kun i det gode – det herlige – at vi kan finde Gud. Udtrykket stammer fra Luthers disputat i Hei­delberg 1518.


En form for herlighedsteologi er fremgangsteologi. Her tager man denne tilgang til Gud et skridt videre. Her tager man et fokus på tro og troens styrke og virkning og lægger det sammen med herlighedsteologien. Resultatet er, at man bliver lovet, at al Guds herlighed kan opleves og opnås i dette liv. Godt helbred, god økonomi, syndfrihed, osv. – ligesom i Himlen. Og hvis man ikke oplever det, er det enten på grund af manglende tro, dæmoner eller synd. Det handler bare om at bekende sin tro og tage autoritet over det onde. Så vil det lykkes.


Således bliver Guds rige et håndgribeligt rige, som man egentlig kan kontrollere bare ved at være god nok. Under dette flag finder man mennesker, som søger Gud for at få noget ud af det selv. Man søger ikke Gud for den, han er, og med en erkendelse af, at han er hellig, og vi ikke kan være det i os selv.


Korsteologi

Korsteologi er ifølge Martin Luther modsætningen til herlighedsteologi. Hvis jeg så kan frasige mig korsteologien, må jeg da indrømme, at jeg er herlighedsteolog.


Korsteologien ser bag om det synlige, og ”kender den synlige Gud 'bagfra', i lidelse og kors.” Gyldendals ordbog beskriver korsteologien som ”den teologiske refleksion over betydningen af Jesu død på korset.” Det betyder, at korset er den eneste kilde til åndelig viden om, hvem Gud er, og hvordan Gud frelser. Kun ved korset kan et syndigt menneske få en forståelse af, hvad det betyder, at Helligånden er os givet.


Hvor herlighedsteologien sætter fokus på menneskelige evner og logik og alt det synlige, ser korsteologen, at mennesker ikke kan lægge eller føje noget til Jesu offer på korset – den eneste kilde til retfærdighed kommer udefra – fra Kristus.


Men der er også en ekstrem form for korsteologi. Denne findes i nogle (især katolske) sekter, hvor mennesker flår og korsfæster sig selv med henblik på at nærme sig Jesus.

Enhver, som ønsker at være sand kristen. . . skal bringe død til sit kød, udelukkende som overgivelse til Jesus, som i sin kærlighed til os bragte død til hele sit legeme på korset.

Pater Pio, fra Davide A. Biancillii


Disse ord tager mange helt bogstaveligt. Og de går meget længere, end det er ment. De pisker sig selv, de piner sig selv. De ønsker, at kende Gud ved at påføre sig selv lidelser – på måder, som ikke er bibelske. De går længere end fasten, selvfornægtelsen, underordnelsen og tjenesten.


Men så sidder jeg her. Jeg tror helt og holdent, at Guds løfter for os ikke kun gælder en anden tid, hinsides dette liv, men at vi kan smage hans herlighed her og nu. Men for mig er Kristus og korset dog det vigtigste. Så nu kan jeg med god samvittighed sige, at jeg ønsker at se så meget af Guds herlighed som muligt, men min teologi er i bund og grund korsteologi.


Theologia crucis.


Kan man være begge dele? Kan man tro på Gud i herligheden og Gud i lidelsen?


Jeg fortsætter næste gang...imens kan du overveje spørgsmålet for dig selv.



3 visninger
Vil du læse mere? Køb en bog her.

Bækkely

Vester Vejrupvej 9, Vibæk

6740 Bramming, Denmark

©2019 by Bækkely Psykologpraksis. Proudly created with Wix.com