Søg
  • Carrie Lautrup

En prøvet tro

Af alle trosheltene, står der mest om Abraham i Bibelen – både i Det Nye og Det Gamle Testamente. Faktisk skriver forfatteren om Abraham to gange i Hebræerbrevet:

Da Gud satte Abraham på prøve, holdt Abraham fast på sin tro og var parat til at ofre sin søn Isak på alteret, også selvom det var hans eneste søn, og Gud havde lovet ham: Det er gennem Isak, din slægt skal opbygges. Abraham regnede nemlig med, at Gud kunne oprejse Isak fra de døde, hvis det skulle være. Han fik ham jo også tilbage i live som et billede på Jesu opstandelse fra de døde.

Hebr 11,17-19


Dette sker i 1 Mos 22.

Senere satte Gud Abrahams tro på prøve. Det gik således til:

”Abraham!” kaldte Gud. ”Ja, Herre,” svarede han. ”Jeg lytter!”


Gud kalder. Abraham lytter. Gid at jeg også må være sådan!


”Tag din eneste søn, Isak, som du elsker så højt, og rejs til det sted, der hedder Morija. Der skal du bringe ham som et brændoffer til mig på et bjerg, som jeg vil vise dig.”


Dette var løftebarnet. Det blev bekræftet to gange, at Isak var den, Gud havde lovet (1 Mos 17,15-19 samt 21,11-12).


Det var det, Abrahams tro havde haft fokus på. Det var hans vision og hans kaldelse. Hans identitet.

”Far,” sagde Isak.

”Ja, min dreng.”

”Vi har brændet og ilden – men hvor er det lam der skal ofres?”

”Det vil Gud selv sørge for, min dreng,” svarede Abraham. Så gik de videre i tavshed.”


Sikke et svar. Abraham havde lært det. At Gud selv ville sørge for det. Og selve stedet, hvor det hele foregik, kom til at hedde, ”Herren sørger for os” (v. 14).


Og da Gud havde sørget for, at Isak ikke blev ofret, var han ikke færdig.


Da råbte Gud igen til Abraham fra Himlen: ”Jeg er Herren, og jeg sværger ved mig selv, at fordi du adlød mig og ikke sparede din eneste søn, vil jeg velsigne dig.”


Guds løfter til os

Disse ord og Abrahams historie får mig til at sætte spørgsmålstegn ved noget, vi i vores (karismatiske) menigheder bruger næsten som et mantra: Hvis du beder i tro, vil Gud give det til dig.


Forstår vi det rigtigt? For det, jeg synes, jeg er blevet undervist om, er, at jeg skal lære Guds ord, for at jeg kan have tro. For:

Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.

Rom 10,17


Jeg skal lære ordet at kende, for at jeg kan vide, hvad han har lovet. Når jeg ved, hvad han har lovet, kan jeg tro på det. Og når jeg tror på, at det står i Bibelen og holder fast ved det ord, så tror jeg Guds ord. Og så skal det ske, når jeg beder ud fra Guds ord, at jeg får det, jeg beder om.


Det mest tydelige skriftsted, hvor vi læser om at få, når vi har tro uden tvivl er vist Jakobs Brev:

Men I skal tro uden at tvivle. For hvis I vakler i jeres tillid til Gud, er I som havets bølger, der kastes frem og tilbage af stormen, eller som en, der står med et ben i hver lejr og går skiftevis i den ene og den anden retning. Beder I på den måde, kan I ikke regne med at få noget fra Herren.

Jak 1,6-8


Men vi kender det også fra andre skriftsteder.

Jesus svarede: ”Det siger jeg jer: Hvis I tror uden at tvivle, så vil I ikke blot kunne gøre sådan med et figentræ, men I vil endog kunne sige til det ’bjerg’ her: ’Flyt dig ud i havet!’ Og så vil det ske. I skal få alt, hvad I beder om, hvis I tror.”

Matt 21,21 (Også Mark 11,23)


Hvis vi altså ved, at han svarer os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi får, hvad vi har bedt om.

1 Joh 5,15


Det, jeg finder interessant i Jakobs Brev er, at lige netop dette udsagn om tro og tvivl i kommer i sammenhæng med Jakobs udtalelser om prøvelser. 

I ved jo, at når jeres tro prøves, skærper det jeres udholdenhed. Og hvis I ellers holder ud gennem prøvelserne, vil I vokse i modenhed.

Jak 1,3-4


Igen kommer Ivar Larson os til hjælp. I vers 3, siger noten i min bibel om tro: ”Eller trofasthed, troskab. Når jeres troskab sættes på prøve.”


Jeg synes igen og igen, at der er tegn på, at ”tro” ikke handler så meget om, hvad jeg ved og kan bekræfte om Guds ord. Det handler ikke om, at jeg har overbevist mig selv om, at det der står i Biblen er sandt. Det handler ikke om at gøre Guds ord til mit mantra. Jeg skal først kende ham, som er ordets ophav. Når jeg kender ham, der var Ordet, som blev kød, begynder jeg at kunne leve i tro. Uden relation, har ordene ingen kraft.


Det handler om, at finde ind i en relation til Gud, hvor jeg er ham tro. Hvor jeg stoler på, at han nok skal sørge for det. Det er derfor, Abraham blev velsignet. Ikke fordi han kunne citere skriftsteder.


Gud havde nemlig lovet Abraham

Derfor siger jeg ikke, at Guds ord ikke har noget med tro at gøre. Når først vi finder ind til relationen til Gud, er hans ord virksomt som et tveægget sværd. Vi har tillid til ham og derfor betyder hans ord så meget for os.

Abraham havde tillid til Gud, der giver nyt liv til det, som er dødt, og omtaler det, der ikke findes, som om det allerede fandtes. Gud havde nemlig lovet Abraham, at han skulle få en søn, og at hans efterkommere skulle blive talrige som sandet og stjernerne Han vaklede ikke i vantro, men blev styrket i troen på, at Gud nok skulle holde sit løfte, og derfor lovpriste han Gud.

Rom 4,17-18 & 20


Her ser vi, at løftet, eller de ord, der blev talt, var med til at styrke troen og tilliden til Gud. Det bliver noget håndfast, man kan holde for øje, mens man venter på opfyldelsen. For Guds ord er levende og virksomt, siger vi.


Levende og virksomt

Pas på ikke at være ulydige, for når Gud taler, er der både liv og kraft i hans ord. De er skarpere end noget tveægget sværd og er i stand til at trænge ind i hjertets inderste kroge. Guds ord afslører vores hemmeligste tanker og motiver og de sætter skel mellem det sjælelige og det åndelige.

Hebr 4,12


Igen kommer lydigheden på spil. ”På grund af din lydighed” siger Gud til Abraham. Lydighed mod ordet. Men på grund af relationen.


Ordet trænger ind i hjertets inderste kroge. Hvis vi har ører, der kan høre. Hvis vi ikke lukker af for hans ord. Hvis vi har et hjerte, der modtager ordet. Fordi vi har tillid til ham. Det er på grund af ham, at ordet betyder noget.


Gud er nemlig ét med sit ord. Det er, fordi vi har en relation til Gud, at vi har en relation til ordet. 

I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud og var som Gud. Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud. Alt, hvad der er skabt, blev til ved det ord. Ordet havde Livet i sig, og det Liv blev menneskers Lys.

Joh 1,1-4


Tro kommer af at høre Guds ord, ikke på grund af ordet selv, men på grund af vores relation til ham, som taler.

28 visninger
Vil du læse mere? Køb en bog her.

Bækkely

Vester Vejrupvej 9, Vibæk

6740 Bramming, Denmark

©2019 by Bækkely Psykologpraksis. Proudly created with Wix.com