Søg
  • Carrie Lautrup

Davids vidnesbyrd

Da min søn døde, skrev jeg et brev som udtryk for det, jeg ville sige ved hans mindehøjtid. David havde fyldt 17 år d. 13 oktober i år - om en uge, men han kom hjem til Jesus om sommeren da han var 11 år. Fuldvoksent i Jesus, fuld af tro og tillid til sin Far i himlen.


Her gengiver jeg brevet – jeg håber, det velsigner dig.


Kære alle.

Jeg har noget, jeg er nødt til at sige. De fraråder mig at sige noget til Davids mindehøjtidelighed, da man bliver så berørt. Det råd vil jeg gerne tage til mig, men jeg vil gerne sige noget. Jeg sige noget, for der er nogle ting, som presser på mit hjerte, og jeg må altså få dem ud, hvor folk kan høre dem.


Der er nogen, som har fulgt David gennem det sidste års tid, som har sagt til mig, at de ønskede, de havde en tro som Davids. Det ville jeg også ønske, at jeg havde. Men jeg kender to kendsgerninger, som er afgørende. Det første er, at tro ikke er noget, du har i hovedet. Det er noget, du har i dit hjerte.


Den anden kendsgerning er, at tro ikke er noget, du selv kan tilegne dig. Det er noget, der vokser frem.


Så har jeg et par frø, jeg kan strø for jer, som kan hjælpe. Forhåbentlig kan de gro hos dig, i dit hjerte:


Gud elsker dig. Ja – dig. Du der. God loves you. Yes you. Ja, det er dig, jeg mener.  Joh 3,16 siger: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. ”


Der er det gode, og der er det onde. To kræfter i verden. Jesus er kun god og ønsker for dig ikke kun, at du skal leve evigt i Himlen, men at du også har et fantastisk liv her på jorden, inden du når derop. Men han har en fjende, som ønsker noget helt andet. Jesus sagde: “Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv” (Joh 10,10) .


Nogle få måneder før David gik bort fra denne verden, sagde han til personalet på sygehuset, at han ønskede at blive et vidnesbyrd, når han blev stor. Et vidne. Og mange af jer har sagt til os, at han var et vidnesbyrd for jer. Men hvad var det egentligt, David ønskede?


Det er svært at fastslå. Men han vidste, at der var historier om “vidner” i Biblen.


Hebræerbrevets forfatter har en hel liste i sit brev. Han skriver om Enok, Noa, Abraham, Sara, Job, Moses og andre – om troshelte. Ligesom vores David har været det for mange af os. Paulus skrev: “De mennesker, jeg har omtalt, døde alle i tro uden at se løftet blive opfyldt. Men de skimtede det forude og hilste det velkommen, og de sagde helt klart, at de var som udlændinge på midlertidigt ophold på denne jord. De, der taler sådan, viser, at de er på udkig efter et hjemland. Hvis de havde tænkt på det land, de oprindeligt kom fra, kunne de være vendt tilbage dertil. Men de længtes efter noget endnu bedre, nemlig det himmelske hjemland. Derfor skammer Gud sig ikke ved at blive kaldt deres Gud, og han har en evig stad parat til dem.” Det står i Hebr 11.


Og videre læser vi i kapitel 12: Lad da også os med udholdenhed gennemføre det løb, som ligger foran os, inspireret af den mængde af troshelte, som allerede har fuldført løbet. Lad os kaste alt det bort, som tynger os, og synden, som så let griber fat i os og får os til at snuble. Lad os rette blikket fremad mod Jesus, som vores tro skal bygge på fra først til sidst. Ved at se frem til den glæde, der ventede ham, kunne han udholde skammen og døden på korset, og nu sidder han på tronen ved Guds højre hånd.


Jeg tror, det var Davids ønske. At ved at være et vidnesbyrd, et vidne over for dig, at han kunne opmuntre dig og udfordre dig til at se hen til Jesus.


Og så tror jeg, hvis vi kunne gå tilbage til for et par dage siden, så ville Davids hjerte banke som Paulus’ hjerte, da han var i fængsel, og havde udsigt til en dødsdom, da han skrev til menigheden i Filipi:

Jeg glæder mig også over, at I beder for mig, for jeg er sikker på, at ved jeres bøn og ved den hjælp, Jesu Kristi Ånd giver mig, vil jeg komme sejrrig igennem denne prøvelse. Det er mit håb og min faste overbevisning, at jeg ikke på nogen måde skal komme til at svigte Kristus, men at han nu som altid må blive æret ved, at jeg frimodigt forkynder det budskab, han har givet mig. Hvad enten jeg skal dø i tjenesten for ham, eller jeg får lov at leve, vil jeg altid ære ham. Så længe jeg lever, lever jeg for Kristus. Og når jeg dør, bliver det endnu bedre. Men siden der er gode resultater af mit arbejde her på jorden, ved jeg snart ikke, hvad jeg helst vil. På en måde foretrækker jeg at dø og derefter være sammen med Kristus, for det ville være herligt. Men så længe der endnu er brug for mig på jorden, er jeg parat til at blive. 

Fil 1,19-24


Er det sandt, at David har rørt ved dit hjerte? Hvis der er noget i din ånd, som blev rørt, og du længes efter det, David havde fat i, så vil jeg bede dig indtrængende om at tage dig sammen og sat tingene på plads med Gud. Lad din interesse og længsel blive til en dialog.


Begynd at tale med Jesus. Det er det, David ønskede. Han ønskede at fortælle folk om Jesus. Om hvor vigtigt det var, at Jesus døde på korset, og hvor meget han elsker os. Gud ønsker at lære dig at elske, som David elskede – fordi han elsker dig. Han ønsker at give dig den fred, David kendte – fordi han elsker dig, og han er 100 % god. Og han ønsker at gøre dig modig, som David var, fordi han er 100 % god. Han elsker dig, og han ønsker, at du vil hjælpe ham i sejren over ondskaben i denne verden.


Det var det budskab, David ønskede at dele. Han ønskede at være et vidnesbyrd om Jesus og om Guds kærlighed til dig. Ja dig. Gud elsker dig.


11 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Vil du læse mere? Køb en bog her.

Bækkely

Vester Vejrupvej 9, Vibæk

6740 Bramming, Denmark

©2019 by Bækkely Psykologpraksis. Proudly created with Wix.com