Søg
  • Carrie Lautrup

Behøver jeg at sige mere?

Behøver jeg at sige mere? Det ville tage for lang tid at fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David, Samuel og Profeterne.

Hebr 11,32


… eller Jakob (v. 21), Josef (v. 22), Moses’ forældre (v. 23), Moses (v. 24-27), Israelitterne (v. 29-30), og Rahab (v. 31)?


Faktisk kunne man tage hele Bibelen og nævne dem, som holdt fast i deres tillid til Gud, selv når det så sort ud. Og hvad lærer vi af dem alle? Det opsummerer Hebræerbrevets forfatter.

Ved deres tro besejrede de

Heltene i listen vandt over fjendtlige folkeslag (Hebr 11,32-35). De vandt slag på slag. Saul slog tusindvise af dem, og David slog titusindvis af dem. De så løfterne blive opfyldt. De lukkede løvers gab og overlevede brændende flammer. De vandt sejr for Herren. De blev de vidnesbyrd, som vi holder fast i og mindes, når vi er i vores egne kampe. De giver os håb for sejr endnu en gang.


Nogle mennesker blev dræbt

Ja, nogle blev dræbt og genoprejst fra de døde. Men andre blev tortureret til døde. De blev hårdt prøvet med hån og piskeslag, stenet, skåret midt over, henrettet med sværd, gik sultende rundt, klædt i gedeskind, forfulgte og mishandlede (Hebr 11,36-37). Det er ikke alle, som vinder sejr i denne verden.


Men de fik et godt vidnesbyrd for deres tro, selvom de ikke oplevede at se Guds løfte opfyldt. For Gud havde en større plan.


For Gud havde en større plan

Da vores lille David døde, søgte min mand og jeg trøst og rådgivning hos Anders Ova, tidligere pinsepræst, som også mistede en mindreårig søn til kræft. Et af de guldkorn, han gav os var, ”I tror, Gud har svaret nej på jeres bønner. Men I har fået ’Ja’, på et højere plan.”

Måske handler det højere plan om, at Gud vil røre ved andre.


Han trøster og styrker os i alle vores trængsler, så vi kan videregive hans trøst og styrke til andre, der har det svært. Det er jo sådan, at jo mere vi lider for Kristus, des mere giver han os af sin trøst og opmuntring. Når vi bliver udsat for trængsler, kommer det faktisk jer til gode! Når vi er kommet styrket igennem lidelserne, kan vi nemlig opmuntre jer til at udholde tilsvarende lidelser. Vi har fuld tillid til, at I vil komme styrket igennem, for vi er overbeviste om, at når I står over for sådanne lidelser, vil I få den samme trøst og hjælp, som vi har fået.

2 Kor 1,4-7


Fordi vi oplever hans trøst, kan vi også trøste andre.


Derfor sidder jeg her nu og skriver for Bækkely. Drømmen om Bækkely psykologpraksis, rekreationscenter, retræter, kurser... det blev født i årene efter vi mistede vores søn. Så meget af det, vi brugte vores tid havde ikke længere værdi. Vi passede ikke længere ind.


"Hvad så?" spurgte vi Gud. Og så sidder du der og læser det jeg skriver her.


4 visninger
Vil du læse mere? Køb en bog her.

Bækkely

Vester Vejrupvej 9, Vibæk

6740 Bramming, Denmark

©2019 by Bækkely Psykologpraksis. Proudly created with Wix.com