Søg
  • Carrie Lautrup

Bækkely: Historien bag retræterne

Jeg hedder Carrie Lautrup. Jeg er uddannet psykolog og arbejder som konsulent. Jeg har en del erfaring som konsulent indenfor det offentlig på social og sundhedsområdet og så i det private indenfor HR og organisationsudvikling.


Men det, jeg vil fortælle om i dag, er min troshistorie, og hvorfor jeg og min mand, Hans, har valgt at kaste os ud i at bygge Bækkely, som bliver et retrætested og Bed and Breakfast hvor vi tilbyder coaching, psykologsamtaler, retræter, og kurser for ånd, sjæle og legeme.


Fars pige

Min trosrejse starter når jeg er omkring tolv år gammel. Jeg havde altid været en Fars pige. Jeg havde kun en søster, og det syntes jeg var syndt for min far, som også var vokset op med fire søstre – to ældre og to yngre søstre. Jeg valgt som barn at prøve på at være den søn, min far aldrig havde haft. Jeg var rigtig Tomboy, spillede sport og gik hårdt til livet. Jeg elskede at hjælpe til da min far havde gang i vedligeholdelse i huset, og det var mig, der slog græs hjemme hos os.


Da jeg var de 12 år, havde min far oplevet nogle nederlag i livet og på det tidspunkt endte i et alkoholmisbrug. Den måde, han reagerede på alkohol, var at trække sig væk. Jeg kan huske, hvordan han bare sad og så fjernsyn da han kom hjem fra arbejde. En gang imellem måtte vi godt hente en øl til ham. Men hvis vi satte os for at se fjernsyn sammen med ham, slukkede han for skærmen, og sad og så ud i luften.


Det var i den periode, at jeg for første gang oplevede Gud som min far. Da jeg en aften græd fordi min far ikke var den, jeg kunne huske fra da jeg var lille, kunne jeg mærke et nærvær komme til mig, og jeg følte at jeg blev omfavnet. At jeg lov og faldt i søvn i min Fars trygge arme. Og der vidste jeg, at Gud var virkelig, og at jeg var hans barn.


I løbet af mine teenageår har jeg meget at fortælle om min vandring med Gud. Jeg var væk fra ham i perioder, men han lokkede mig altid tilbage til hans trygge favn. Jeg blev gift med en udvekslingsstudent som hentede mig hjem fra USA til Danmark, og han blev i løbet af vores første år som forældre kristen. Da vores tre børn var små oplevede jeg hvordan Gud mange gang rakte sin hånd ud til mig, lige ind i min situation, greb ind og gjorde sig virkelig i mit liv. Jeg blev mere og mere opmærksom på hans mirakuløst kraft, og overbevist om, at han virker i dag.


Sammen med en ældre herre fra vores kirke var jeg med til at starte en afdeling af en international helbredelsestjeneste først i Esbjerg og så bredte det sig til andre dele af landet. Jeg fik lov til at bede for syge og se helbredelser, og jeg underviste andre i at bede for syge. Min interesse var mere end at se miraklerne, jeg ville også gerne vide mere og kende biblen mere, så jeg startede på en teologisk efteruddannelse indenfor helbredelsestjeneste. Jeg kendte mit kald og mit hjerte ind for Gud. Der var flere byer, som kaldt på vores tjeneste, og jeg var lige i smørehullet med mit liv med Gud, min karriere, og mit familieliv.


Og så skete noget, jeg ikke kunne se komme.


Pludseligt

Pludseligt, med et åndedræt, ændrede alt. Ved et uskyldigt besøg til vagtlægen fik vi den uhyggelige besked. David har kræft. Det var vores mindste barn, 10 år gammel. Så begyndte vores livs kamp. En kamp for livet, en kamp for troen. En kamp for familien. Vi var en familie på 5 spredte i 3 forskellige byer – på efterskole i Mariager, derhjemme i Esbjerg, indlagt på Rigshospitalet i København. Tjeneste? Den skulle vente. Nu var det en bagatel. Nu skulle vi stå i tro. Kæmpe troens kamp. Stå fast på Guds ord. Kunne troen holde?


Jeg kunne sige mange ting om kampen – om hvad det gjorde ved vores familie og vores liv. Om hvordan Gud talte til os hele vejen igennem kampen. Om hvor nær han var. Om hvordan emnerne på min efteruddannelse passede perfekt til det dilemma præcise jeg stod overfor den dag, gennem behandlingsforløbet med David.


Vi troede alle på, at Gud ville helbrede David. Flere kendte helbredelsesprædikanter havde lagt hænder på David. Endnu flere havde ham på deres personlige forbønslister. David troede selv på at han ville blev helbredt. En sygeplejerske spurgte en gang David, hvad han vil blive når han blev stor. Han svarede, ”Et vidnesbyrd.” Men David blev ikke helbredt her på jorden.


David åndede ud i familiens arme i juli 2015. Det kom bag på os. Lægen skrev under på dødsattesten. Men vi fik lov til at beholde David hjem i nogle dage.


Jeg havde faktisk troede på, at Gud ville vække David fra de døde. Jeg bad for det i tre dage – befalede og bønfaldt og alt det, jeg kendte. En veninde, som også troede på det, afbrød sin sommerferie for at komme hjem og bede for at David ville rejse sig. Men det endte med, at David blev liggende. Vi spredte hans aske på Ringkøbing Fjord. Og så skulle vi vende tilbage til livet.


Og hvad med troen så? Ja – troen ændrede sig. Min tro var egentlig uforandret, endda styrket – men min forståelse for, hvad tro er ændrede sig meget. Min tro var dybere, mindre afhængigt af mig. Mere afhængig af Gud. Gud blev større for mig, selv om jeg ikke så miraklet.


Tilbage til livet

Et par måneder senere begyndte jeg på arbejde igen. Jeg havde ikke stoppet med at undervise om helbredende bøn, og jeg bad endda for folk mens vi var indlagt på Rigshospitalet. Jeg fortsat med uddannelsen og blev færdig. Jeg kunne kalde mig ”Master Equipper”, certificeret ved ”Christian Healing Certification Program” hos Global Awakening.


Vi vendte tilbage til livet. Tilbage på arbejde. Tilbage i kirken. Men alt var anderledes. Det var som om vi ikke længere passede ind i de hjemlige omgivelser. Vi har ændret os, vi var blevet formet på en måde hvor det ikke længere var ”Fit” mellem os og de omgivelser, vi havde været en del af i så lang tid. Det var både i kirken og på arbejde, vi mærkede at vi ikke passede ind.


Og så begyndte min mand og jeg at høre Gud lede os ind i noget nyt. Hvad det var vidste vi ikke. Men vi lyttede og lyttede. Og vi ventede.


I løbet af den tid fordybede vi os som ægtepar og som individer i tværkirkelige retræter, hvor vi oplevede at Gud brugte os i forbøns og rådgivningssituationer. Vores forståelse for Guds kærlighed og hans evne til at helbrede det indre menneske blev meget klar og virkelig for os. Vi kunne se, at Gud begyndte at bruge os til noget nyt.


Og der begyndte vi at få en vision for en ny fremtid for os.


Gennembrud

Det, vi så for os var, at vi som ægtefæller og som individer kunne bruges af Gud til at bringe mennesker ind i Hans nærvær, hvor de kunne opleve gennembrud i ånd, sjæle og legeme. Vi begyndte at lede efter et sted, hvor vi kunne bygge et retrætecenter til ophold, undervisning, og helbredelsestjenesten. I 2018, tre år efter vi mistede David, købte vi Bækkely, en nedlagt landbrug udenfor Bramming. Her har vi etableret Bækkely psykolog og konsulentvirksomhed, og er i gang med at bygge om så Bækkely kan blive et retrætecenter.


Indtil vi har forvandlet stalden til værelser tilbyder vi psykologsamtaler, retræter og kurser i de lokaler, som er klar nu. Der er også mulighed for virtuelle samtaler. Der kommer løbende mulighed for at deltage eller at hjælpe os på vej via partnerskaber, abonnementer, osv. Hold øje med vores Facebook side og vores hjemmeside hvis du vil følge med.

16 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Vil du læse mere? Køb en bog her.

Bækkely

Vester Vejrupvej 9, Vibæk

6740 Bramming, Denmark

©2019 by Bækkely Psykologpraksis. Proudly created with Wix.com