Søg
  • Carrie Lautrup

Abraham så frem til

Abraham troede Gud. Da Gud bad ham om at forlade sit hjem og fædreland og rejse bort til et andet land, som Gud ville give ham og hans efterkommere i arv og eje, tog han af sted uden at vide, hvor han kom hen. Han slog sine telte op i et land, som tilhørte andre, og i tillid til Gud vandrede han fra sted til sted i det land, han var blevet lovet. Det samme gjorde Isak og Jakob, der jo fik det samme løfte. Abraham så nemlig frem til at bo i byen med de evige grundvolde, som Gud selv er både arkitekt og bygmester for.

Hebr 11,8-10


Skriftstedet fortæller mig følgende:

  • Gud bad Abraham om at tage af sted, og han rejste uden at vide, hvor han kom hen.

  • Han vandrede fra sted til sted i tillid til Gud.

  • Hans sønner gjorde det samme.

  • Han så frem til det evige, mens han vandrede i det nuværende.

Historien starter i 1 Mos 12. Her siger Gud:

Forlad dit land, dine slægtninge og din fars hjem, og tag af sted til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil velsigne dig og gøre dig til stamfar for et mægtigt folk. Jeg vil gøre dig kendt vidt omkring, og du skal blive til velsignelse for mange.

1 Mos 12,1-2


Uden at vide, hvor han kom hen

Dette skriftsted fortæller, at Abraham ikke gik efter et mål eller en vision, som vi omtaler det i dag. Han vidste ikke, hvor han skulle han. Han fulgte bare Guds anvisninger.


Abraham så frem til at bo i byen med de evige grundvolde

Abraham indtog ikke landet selv. Det gjorde hans børn heller ikke. De var nomader i flere generationer – så blev de slaver. Men Abraham havde tro, fordi han gik – han vandrede med Gud. Det kunne virke meningsløst – han vandrede fra sted til sted. Men alligevel er han en trosfader. En helt.


Et nyt navn: En far til mange

En interessant sidebemærkning er, at Abraham havde et andet navn, da han modtog løftet første gang. Han hed Abram. Anden gang han får løftet, er han i tvivl (1 Mos 15). Han spørger, ”Hvad skal jeg med din velsignelse, hvis jeg dør barnløs? Min tjener Eliezer kommer til at arve al min rigdom, for du har jo ikke givet mig en søn.” Men her får Abram at vide af Gud, ”Nej, han skal ikke være din arving. Det skal din egen søn.”


Senere, tager hans kone Saraj sagen i egen hånd, og Abram går med på den. Sådan får de en dreng, Ismael, med slavepigen Hagar – det menneskelige svar på opfyldelsen af et løfte.

Da Gud kommer til Abram for tredje gang, får han at vide, at løftet ikke gælder Ismael, men en søn, som Saraj skulle føde.


Et nyt navn

Men det er ikke Abram, som er nævnt som troshelt. Det er Abraham. Der sker noget. Abram får et nyt navn. For hebræerne betød navnet noget særligt. Det var ikke kun et navn. Iver Larsen skriver i noten til Matt 28,19, at ”I hebraisk tankegang står navnet for selve personen og alt, hvad der kendetegner denne person.” Det vil sige, at når Gud ændrer en persons navn, siger han, at der er noget andet, som kendetegner vedkommende.


Abram betyder ”Ophøjet Fader”. Det kunne være, at det efterhånden var blevet ret pinligt med det navn, efterhånden som årene gik, og han ikke fik børn. Men Gud giver ham navnet Abraham, som betyder ”Fader til mange.” Selvom det sikkert har været svært for Abram at se sig selv som fader, understreger Gud sit løfte til ham og gentager for Abraham, at han skal holde fast i, at han er en far. Han skulle blive far til mange.


Abraham skulle få et barn med sin kone, og han skulle holde fast i sin identitet som far. Han får løftets barn under dette navn, i Guds styrke, ikke i egen styrke.


Faktisk står der i Første Mosebog noget mere om, hvorfor det blev Abraham, der skulle være far for Guds nation:

Jeg har jo netop udvalgt ham, for at han skal indprente sine efterkommere lydighed mod mig, ærlighed og godhed, så jeg kan lade det ske, jeg har lovet ham.

1 Mos 18,19

Til eftertanke

Hvad har Gud vist dig, der er særligt i forhold til Abraham som troshelt?

Hvordan har du det med ikke at vide, hvor Gud vil føre dig hen? Har du talt med ham om det?

Ved du, hvad Gud siger om dig? Ved du, hvordan han ser dig? Ivar Larsens note til Matt 28,19 siger, at når man bliver døbt til eller ind i en persons navn, identificerer man sig med personen.  Kender du din identitet i Kristus?

11 visninger
Vil du læse mere? Køb en bog her.

Bækkely

Vester Vejrupvej 9, Vibæk

6740 Bramming, Denmark

©2019 by Bækkely Psykologpraksis. Proudly created with Wix.com