Søg
  • Carrie Lautrup

2020: Er du med?

Godt Nytår 2020!


Da det bragede omkring mig i nat, slår det mig, hvor fantastisk et show det er, når vi alle i Danmark går ud og skyder det nye år ind. Fordi det vidunderlige ved nytårsfyrværkeri i Danmark er, at vi hver især tager vores eget lille arsenal med. Det kan egentlig virke lidt fesent, det vi skyder af, hvis man kigger udelukkende på den enkelte raket eller det enkelte batteri for den sags skyld.


Men når man kigger hen over byen, hvordan hver nabos lille bidrag spiller sammen med den næste nabos skyd, hen til den næste stikvej, hen over hele byen…Det er virkelig spektakulær det, vi kan præstere, når alle kommer med eget bidrag til festen.


Dyb suk. Da jeg stod og kiggede på fyrværkeriet i nat gik det op for mig, at det var en lettelse for mig at 2019 er slut. 2019 var et udfordrende år.


For anden gang i min karriere sagde jeg en stilling op fordi jeg ikke kunne være med mere. Første gang var det på grund af for store arbejdsmængde og begyndende symptomer på stress, denne gang var det mere personligt – dårlig pasform mellem mig og de ændringer i ledelse og opgaver, der skete i mit job. Og jeg startede på noget nyt. Et job, jeg er glad for, og hvor jeg synes opgaverne er sjove og udfordrende.


Men oplevelsen fra i nat tager jeg med ind i 2020 – jeg kommer med mine få skud og håber på, at vi sammen kan skabe noget spektakulært i år. Er du med?


Lad os se på hinandens lyse øjeblikke i år, og huske, at vi ikke alle skal være på toppen hele tiden.


Vi kan alle opleve en fest af et år i 2020 hvis vi bidrager med det, vi har, og fejrer når "de andre" lyser himlen op.

28 visninger
Vil du læse mere? Køb en bog her.

Bækkely

Vester Vejrupvej 9, Vibæk

6740 Bramming, Denmark

©2019 by Bækkely Psykologpraksis. Proudly created with Wix.com